To pædagogiske medarbejdere søges til vuggestuen i børnehuset Klatretræet – som udgangspunkt på 37 timer
Børnehuset Klatretræet i Herrested søger to pædagogiske medarbejdere, der primært vil have base i vuggestuen, men vi arbejder hele tiden mod et mere samlet hus, så børnehaven vil også blive relevant. Vi søger både dig der er pædagog, pædagogisk assistent eller måske har du en helt tredje baggrund, men brænder for det pædagogiske fag.
Hvem er vi?
Klatretræet er pr. 1. januar 2024 lagt sammen med Børnehaven Åhaven i Ørbæk. Der er en overordnet leder for de to huse, en souschef for den samlede intuition, der primært har base i Åhaven og en afdelingskoordinator i Klatretræet.
Klatretræet er en integreret institution med pt. 25 vuggestuebørn og ca. 30 børnehavebørn. Vi har gode fysiske rammer, med masser af plads og højt til loftet. Vi har en stor, dejlig legeplads og ligger i en lille landsby, tæt ved skov og sø, boldbaner og hal. Vi er en personalegruppe, der kender hinanden godt og brænder for vores arbejde. Vi er fagligt nysgerrige og ønsker gerne endnu mere faglig viden. Bl.a. er vi i proces med at få endnu større samarbejde på tværs af huset, og udvikler hele tiden på overgangen mellem vuggestue og børnehave samt at skabe en genkendelig struktur i et børneperspektiv.
Forældresamarbejdet og omsorgen for vores familier er centralt i vores arbejde. Klatretræets familier rummer stor mangfoldighed og mange børn og familier har brug for vores støtte, omsorg og hjælp. Det skal du have lyst til at bruge tid og energi på i hverdagen.
Vi søger dig, der kan se dig selv i nogle af disse udsagn:
- Jeg kan være nyuddannet eller erfaren pædagog – vigtigst er din lyst til faglig udvikling
- Jeg finder glæde i samværet med børnene og nyder de små mødeøjeblikke
- Mudder, snask og børne-pjank holder jeg af, og jeg glædes ved at lege eller tumle eller ’finde på’ med børnene.
- Jeg arbejder struktureret og kreativt med at planlægge meningsfulde pædagogiske aktiviteter
- Vi begår alle fejl – også mig, og det er helt ok!
- Jeg har lyst og mod til at indgå i et åbent og tillidsfuldt samarbejde med mine kollegaer. Fælles faglige refleksioner gør os dygtigere.
- Forældresamarbejdet er grundstenen for børn udvikling og trivsel. Jeg agerer omsorgsfuldt og respektfuldt i kontakten. Jeg tør også at være tydelige, når der er behov.
- Jeg har humor – vi kan god finde på at drille hinanden i Klatretræet
Har du lyst til at søge stillingen?
Så giv os et kald og kom på besøg. Kontakt gerne
- Christine Skovgaard-Simonsen, afdelingskoordinator: 20 53 65 95
- Mira Wessels, leder: 40 38 24 55.
Yderligere information:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der indhentes offentlig straffeattest og børneattest inden ansættelse.
Ansøgningsfrist 15. februar 2026
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 8
Tiltrædelse 1. marts 2026 eller snarest muligt
Nyborg Kommune indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og fra denne dato, er det ikke muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.
Vi glæder os til at gøre fra dig!