Social og Familie, Myndighed Voksen søger socialrådgiver
Brænder du for at arbejde med borgere med nedsat funktionsevne eller særlige sociale problemer? Er du fagligt stærk, nysgerrig og vil du via borgerinddragelse og helhedsorienteret indsats være med til at sikre, at borgerne opnår en selvstændig livsførelse? Har du lyst til at blive en del af et prioriteret område og en engageret afdeling, der lige nu arbejder målrettet på at udvikle og forbedre det specialiserede socialområde? Så vil vi meget gerne høre fra dig.
Vi kan tilbyde dig en spændende arbejdsplads, hvor vi vægter fagligheden højt samtidig med, at vi har det godt med hinanden. Vi kan derudover tilbyde dig et arbejde, hvor du er meget selvtilretteliggende i forhold til dine sager, flextid, supervision, fleksibel fredag og et sagsstal på omkring 55 sager.
Om stillingen:
Vi er en dynamisk kommune, der tror på, at stærke fællesskaber skaber trivsel sammen med borgerne. I Nyborg Kommune hylder vi fællesskaber, ambitioner, visioner og mod.
Det specialiserede voksenområde er forankret i Social og Familie, som sammen med det specialiserende børneområde og Unge og Børnehandicap udgør myndighedsområdet.
Det specialiserende voksenområde består af en myndighedsafdeling med pt. 14 socialrådgivere, en faglig koordinator samt en afdelingsleder for Myndighed, som vil være den, du refererer til. Den samlede myndighedsafdeling består af en områdeleder, afdelingsledere af afdelingerne og en masse dygtige medarbejdere. Dertil kommer konsulenter og administrative medarbejdere, der er med til at understøtte udviklingen på hele området.
I Myndighed Voksen varetager vi opgaver på det specialiserede socialområde for voksne. Arbejdsopgaverne består af behandling af ansøgninger om støtte og hjælp efter servicelovens bestemmelser for borgere, som har en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, er socialt udsatte samt voksne med psykiatriske diagnoser eller som er psykisk sårbare og/eller har et misbrug, samt efterfølgende opfølgning på igangværende indsatser og løbende råd og vejledning.
Vi har stort fokus på at inddrage borgeren i alle sagsbehandlingens faser, og vi arbejder altid med udgangspunkt i en rehabiliterende og recoveryorienteret tænkning med øje for de muligheder, der ligger i borgerens eget potentiale, civilsamfundet og netværket.
Vi lægger vægt på, at du:
- Er socialrådgiver og nysgerrig på det specialiserede voksenområde.
- Er fleksibel i forhold til opgavevaretagelse.
- Byder aktivt ind i alle sammenhæng og samarbejder.
- Tager ansvar for og sikre en inddragende og konstruktiv dialog med borgerne med bevidsthed om, at de befinder sig i en følelsesmæssig vanskelig situation.
- At du har en empatisk og anerkendende tilgang til borgerne samtidigt med, at du formår at varetage rollen som myndighed.
- At du kan samarbejde tværfagligt.
- Kan agere i en politisk styret organisation.
- At du er godt til at formulerer dig på tale og skrift.
- Det er et krav, at du har kørekort.
Yderligere information:
Stillingerne er på 37 timer om ugen.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der indhentes straffeattest inden ansættelse.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Mette Overgaard tlf. 2116 5946.
Ansøgningsfrist tirsdag 22. juni 2025
Samtaler forventes afholdt tirsdag 24. juni 2025
Tiltrædelse 1. august 2025 eller snarest muligt
Nyborg Kommune har indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.