Nyborg Kommune søger specialarbejder til asfalt
Vej og Park som er Nyborg Kommunes entreprenørafdeling, har travlt og søger derfor en specialarbejder til arbejdsområdet lapning af asfalt samt forfaldende arbejde.
Du vil indgå i et team med vores dygtige kollega på området. Du skal også være indstillet på at deltage i afdelingens øvrige arbejdsopgaver. Herunder arbejde i weekender og vintertjeneste.
Vi forestiller os, du har lokalkendskab og relevant erfaring fra tidligere ansættelse. Du skal kunne arbejde sammen med andre og ligeledes selvstændigt. Du trives med en travl hverdag og krævende fysisk arbejde. Det er vigtigt, at du har humor og arbejdsglæde, er god til at samarbejde og er en god kollega.
Du skal som minimum have kørekort til kategori B og trailerkort. Deltagelse i kommunens vintertjeneste må forventes i vinterhalvåret, hvilket indebærer arbejde uden for normal arbejdstid. Der er risiko for vinterhjemsendelse i 1-3 måneder. Bliver man vinterhjemsendt, er man garanteret at vende tilbage på en given dato under samme ansættelsesvilkår, som inden vinterhjemsendelse.
Der er tale om en 37 timers stilling fra 15. september 2026, eller anden dato efter aftale.
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads i forsat udvikling med fokus på faglig kvalitet inden for gældende rammer.
- Spændende og alsidige opgaver.
- Gode og engagerede kollegaer.
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
Yderligere information:
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principper for lokal løndannelse.
Den forventede startløn ligger inden for intervallet 26.419 - 29.000 kr. pr. måned ekskl. pension.
Den konkrete løn fastsættes på baggrund af objektive og kønsneutrale kriterier, herunder uddannelse, erfaring, kompetencer og stillingens ansvar.
Vi gør opmærksomme på at der skal forevises straffeattest inden ansættelse.
Eventuelle spørgsmål til stillingen kan stilles til vejformand Jimmi Christensen på tlf. 2420 3705 eller til Casper Byg på tlf. 2117 0275.
Ansøgningsfrist: 26. august 2026
Ansættelsessamtaler: forventes afholdt i uge 36
Tiltrædelse: 15. september 2026, eller anden dato efter aftale
Nyborg Kommune har røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.