Bliv en del af Distrikt Aften – vi søger social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere - genopslag
Vil du være med til at skabe de bedste muligheder for et sundt, aktivt og værdigt liv for vores borgere? Drømmer du om at blive en del af en arbejdsplads med dygtige kollegaer, høj trivsel og et godt arbejdsmiljø? Så er det måske dig, vi søger.
I Distrikt Aften oplever vi, at flere borgere har brug for hjælp, og derfor søger vi nye kollegaer til aftenvagt – med weekendarbejde hver anden uge.
Vi søger:
- Social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere.
- Medarbejdere med en anden relevant faglig baggrund som f.eks. pædagog, pædagogisk assistent eller lignende med erfaring indenfor pleje og lyst til at lære mere.
Stillingerne er som udgangspunkt på fuld tid. Der vil for nuværende være weekendarbejde hver anden uge. Derudover er det et krav, at du har kørekort.
Det får du, når du arbejder sammen med os:
- En god og grundig introduktion og oplæring.
- Egen ledelse og koordinatorer.
- En arbejdsplads med fokus på arbejdsglæde og trivsel.
- Medindflydelse på egen rute og arbejdsplan.
- Løbende kompetenceudvikling gennem vores unikke kompetenceudviklingsprogram med tilhørende lønmodel.
- Engagerede kollegaer og ledere, som målrettet arbejder med kerneopgaven, værdier og den gode arbejdsplads.
- Tæt sparring og faglig dialog på opgaverne.
Vi forventer, at du:
- Er uddannet social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent eller har anden relevant baggrund.
- Er fagligt motiveret og nysgerrig.
- Kan se dig selv i vores værdier; ”Vi drager omsorg, vi er troværdige, vi viser respekt og vi har høj kvalitet i alt”.
- Trives med den tætte borgerkontakt og udviser faglig stolthed i din opgaveløsning, kommunikation og relationer med både borgere og pårørende.
- Er mødestabil, imødekommende og har et godt overblik.
- Kan bruge IT i din hverdag til planlægning og dokumentation.
- Bidrager til fælles arbejdsglæde, det gode samarbejde, trivsel og gode resultater hver dag.
Om Distrikt Aften
Distrikt Aften er ét af seks distrikter i Sundhed og Ældre i Nyborg Kommune. Hver dag gør vi en forskel for omkring 750 borgere i Ullerslev, Ørbæk og Nyborg.
Vi er cirka 90 engagerede medarbejdere, der brænder for at skabe tryghed, pleje og omsorg for borgerne. Vi arbejder i faste tværfaglige teams bestående af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, terapeuter og ufaglærte medarbejdere, som sammen løser opgaverne med høj faglighed og stor respekt for den enkelte borger.
Vores indsats tager afsæt i borgerens ønsker, behov og ressourcer. Derfor tilrettelægger vi hjælpen med respekt for den enkeltes liv, vaner og værdier.
Som medarbejder hos os bliver du en del af en arbejdsplads med fokus på både faglig udvikling og trivsel. Vi arbejder målrettet med kompetenceudvikling og giver dig gode muligheder for løbende at styrke dine kompetencer og udvikle din faglighed.
Samtidig bliver du en del af et stærkt arbejdsfællesskab i Sundhed og Ældre, hvor vi samarbejder om vores fælles kerneopgave:
"Sammen med borgeren skaber vi mulighed for et sundt, aktivt og værdigt liv."
Har ovenstående skabt nysgerrighed?
Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til:
- Distriktsleder Susanne Jensen, tlf.: 2169 9390
- Assisterende distriktsleder Louise, Raistrick tlf.: 2327 3631
- Assisterende distriktsleder Charlotte Hansen, tlf.: 2937 3610
Yderligere information:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse.
For Social- og sundhedshjælpere vil den forventede startløn (37 timer) ligge inden for intervallet 27.985 til 34.642 kr. pr. måned ekskl. pension.
For Social- og Sundhedsassistenter vil den forventede startløn (37 timer) ligge inden for intervallet 29.872 til 36.970 kr. pr. måned ekskl. pension.
Den konkrete løn fastsættes på baggrund af objektive og kønsneutrale kriterier, herunder uddannelse, erfaring, kompetencer og stillingens ansvar.
Vi gør opmærksom på, at der indhentes offentlig straffeattest inden ansættelse.
Ansøgningsfrist: 13. september 2026
Ansættelsessamtaler: forventes afholdt 28. september 2026
Tiltrædelse: 1. november 2026 eller hurtigst muligt
Nyborg Kommune har røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.