Tværfagligt distrikt søger fysioterapeut som brænder for rehabilitering af borgere
I forbindelse med den nye Ældrelov, som trådte i kraft 1. juli 2025, har Nyborg Kommune valgt at opnormere med rehabiliteringsterapeuter i alle tværfaglige distrikter. Dette med henblik på at øge fokus på rehabilitering hos borgere med afsæt i deres ressourcer, drømme og ønsker.
Derfor er det besluttet at opnormere, så der i hvert distrikt er ansat en ergoterapeut og en fysioterapeut. Vi søger derfor en rehabiliteringsterapeut, med baggrund som fysioterapeut, med opstart 1. december 2025.
Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid. Stillingen er selvtilrettelæggende, men den primære arbejdstid ligger i dagtimerne. Du vil være ansat i distriktet, men IKKE indgå i plejen.
Der vil være mulighed for sparring med terapeutkollega i distriktet, men også monofagligt på tværs af distrikterne. Derudover vil der være mulighed for sparring med sygeplejersker, farmakonom, diætist, visitator, hjælpemiddelterapeut, social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere i distriktet.
Vi står lige nu overfor en spændende udviklingsproces, da den nye ældrereform trådte i kraft 1. juli 2025. Dette betyder, at vi skal finde vores vej i, at arbejde inden for en ny lovgivning. Du vil derfor være med til at udvikle og forme terapeuternes stilling, herunder nye arbejdsgange, samt måder at udbrede den rehabiliterende tilgang.
Terapeuternes primære arbejdsopgaver vil være at være tovholder for afklaringsforløb i distriktet. I afklaringsforløbene vil terapeuterne, sammen med øvrige kollegaer i afklaringsteamet, lave en helhedsvurdering af borgers funktionsniveau og behov for rehabiliterende hjælp, med afsæt i borgers ressourcer og behov. For at sikre og styrke det rehabiliterende fokus i distriktet vil terapeuterne stå for facilitering – og undervisning i den rehabiliterende tilgang.
Nyborg Kommune har det seneste år været i gang med at implementere digitalt understøttet træning og her har terapeuten fokus på målsætning, opfølgning, overførbarhed til dagligdagsaktiviteter og evaluering i tæt samarbejde med Digi-trænerne i plejen.
I Sundhed og Ældre arbejder vi ud fra kerneopgaven ”Sammen med borgeren skaber vi mulighed for et sundt, aktivt og værdigt liv” i tæt samarbejde med pårørende og tværfaglige samarbejdspartnere og arbejder med udgangspunkt i værdierne:
- Vi drager omsorg
- Vi er troværdige
- Vi har høj kvalitet i alt
- Vi viser respekt
Det får du, hvis du vælger os:
- Vi arbejder i faste tværfaglige teams hvor flere faggrupper er samlet under samme tag.
- Terapeutfaglig sparring i eget distrikt og på tværs af hjemmeplejedistrikterne i kommunen.
- En arbejdsplads med fokus på arbejdsglæde og trivsel.
- Engagerede kollegaer og ledere, som målrettet arbejder med kerneopgaven, værdier og den gode arbejdsplads.
- Selvtilrettelæggende stilling med stor indflydelse på egen arbejdsdag.
Vi forventer, at du:
- Er uddannet fysioterapeut.
- Er fagligt velfunderet og har lyst til at gøre en forskel for både borgere og kollegaer.
- Er interesseret i at indgå aktivt i udviklingen af de tværfaglige teams i hjemmeplejen.
- Er bevidst om egen faglighed og hvordan den terapeutfaglige vinkel kan bidrage i det tværfaglige samarbejde.
- Har viden om og erfaring med at bruge hjælpemidler i forbindelse med rehabilitering.
- Sammen med borger og kollegaer kan sætte mål, dokumentere og evaluere.
- Udviser faglig stolthed i din opgaveløsning, kommunikation og relationer med både kollegaer, borgere og pårørende.
- Har samarbejdsevner og blik for tværfaglige og tværgående processer.
- Er mødestabil, imødekommende og har et godt overblik.
- Er struktureret og selvledende.
- Kan bruge IT i din hverdag til planlægning og dokumentation.
Om distrikt Egevang
Distrikt Egevang er et af fem dagdistrikter i Nyborg Kommune, og vi har ca. 210 borgere tilknyttet. Vores distrikt er placeret i Ullerslev by, og vi er ca. 60 medarbejdere, der alle er engagerede i vores arbejde. Vores distrikt består af følgende faggrupper: sygeplejersker, ergoterapeut, diætist, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere og ufaglærte.
Vi varetager sundhedsfaglige opgaver, pleje, omsorg og praktisk hjælp til borgerne med tilknytning til distriktet. Vi har fokus på pleje, omsorg og rehabilitering ud fra den enkelte borgers ønsker og behov samt med respekt for den måde borgeren har levet sit liv på.
Har ovenstående fanget din opmærksomhed, så send os din ansøgning.
Du er velkommen til at ringe og få en uforpligtende snak:
- Distriktsleder Christina Hvidkjær Jansen, tlf.: 2137 0260 eller mail: chhj@nyborg.dk
- Ergoterapeut Ditte Elgaard Ersing, tlf.: 2031 4975 eller mail: diter@nyborg.dk
Yderligere information:
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der indhentes offentlig straffeattest inden ansættelse.
Ansøgningsfrist torsdag 16. oktober 2025
Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag 21. oktober 2025
Tiltrædelse 1. december 2025
Vi ser frem til at høre fra dig!
Nyborg kommune har indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg kommune kan færdes i et røgfrit miljø.