Fuldtids lærer eller pædagog søges pr. 1. august 2026
STU Nyborg ønsker at styrke og fastholde profilen vores indsats ift. at få vores unge i praktikker, så de kan afprøve sig på arbejdsmarkedet.
Vi søger derfor en lærer eller pædagog, der sammen med øvrige kolleger kan fortsætte udviklingen og implementeringen af undervisningen på det felt.
Har du lyst til at understøtte Nyborg Kommunes STU-tilbud og skabe gode overgange fra grundskolen til STU? Og vil du være med til at sikre sammenhæng mellem afslutningen på STU og de unges videre vej efter endt STU-forløb? Så er det måske dig, vi kigger efter.
Kunne du tænke dig at blive en del af Nyborg kommunes STU-tilbud, hvor vi arbejder med unge, som lærer bedst gennem praktiske aktiviteter og individuelt tilrettelagte læringsforløb?
Er du fagligt velfunderet?
Kan du tænke nyt og trives i et tværfagligt miljø?
Kan du tænde gnisten hos såvel STU elever, som kolleger gennem engagement, kreativitet, faglighed og vedholdenhed?
Så er du måske vores nye kollega!
STU er en del af SAJL, som står for Skole, Aktivitet, Job og Læring, i Nyborg Kommune www.sajl.nyborg.dk/
STU er en treårig ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, som ikke kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse. Vi har fokus på de unges faglige, personlige og sociale kompetencer, og vi arbejder målrettet med at give de unge ballast til en selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet, og eventuelt til videre uddannelse eller beskæftigelse.
Som ansat på STU vil du i et tæt samarbejde med kolleger og ledelsen varetage primært vejlednings-, men også udviklings- og undervisningsopgaver inden for STU-området.
Nyborg Kommunes STU-tilbud har et stærkt beskæftigelsesorienteret mindset, hvorfor vi arbejder målrettet med at skabe arbejdsidentitet for de unge gennem aktiviteter, der er produktionsorienterede.
Det er en fordel, hvis du har erfaring fra det specialiserede område i grundskolen og kan se sammenhængen til de unges næste skoletilbud.
Stillingen vil være præget af en del administrative opgaver. Du skal etablere praktikpladser til vores unge og udarbejde praktikbeskrivelser. Du vil også i nogle tilfælde bistå med at udarbejde uddannelsesbeviser, ressourcepapirer og funktionsbeskrivelser.
Det forventes, at du kan være en ressourceperson i forhold til det øvrige personale i det skriftlige arbejde samt sparringspartner for lederen i forhold til udmøntning af lovgivning og vejledninger fra ministeriet.
Der kan forekomme opgaver, hvor du skal varetage opgaver for afdelingslederen. Det vil derfor være en fordel, hvis du har erfaring med eller kendskab til ledelsesperspektivet og kan repræsentere skolen.
Din profil - vi forventer af dig, at du:
Vi tilbyder:
Yderligere information
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der indhentes offentlig straffeattest og børneattest inden ansættelse.
Hør mere om stillingen hos afdelingsleder Einar Gylling Dørup på tlf.: 2336 4319.
Ansøgningsfrist 25. maj 2026 kl. 12.00
Tiltrædelse 1. august 2026
Nyborg Kommune har indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.