Tandplejer søges

Nyborg Kommunale Tandpleje søger hurtigst muligt en uddannet tandplejer på fuld tid, evt. deltid. 

Vi er 19 dynamiske og engagerede medarbejdere på vores klinik med 6 behandlerrum. Klinikken er beliggende centralt i Nyborg - tæt på både motorvej og station. 

I starten af 2026 flytter vi i nybygget klinik endnu tættere på stationen.

Vi behandler ca. 8000 børn og unge, samt ca. 225 ældre borgere. 

Vores tandregulering foregår i det fælleskommunale Tandregulerings Center Fyn i Odense. 

Tandplejen arbejder med fokus på kommunens kerneopgaver 

https://www.nyborg.dk/media/1jgno0af/kerneopgaven-i-nyborg-kommune-aod.pdf

Hvem er vi?

  • Vi er en arbejdsplads, hvor positivt samarbejde og humoristisk sans er vigtigt. 
  • Vi har stor fokus på både faglighed, udvikling og trivsel.
  • Vi arbejder i teams med tandlæge, tandplejer og klinikassistenter, med en høj grad af uddelegering til klinikassistenter.

Hvem er du? 

  • Du har lyst til at arbejde sundhedsfremmende og non-operativt med børn og unge. 
  • Du trives med omsorgstandpleje og kan udføre denne i borgernes hjem i samarbejde med klinikassistenter.
  • Du er positiv og har gode samarbejdsevner. 
  • Du er fagligt nysgerrig og har lyst til at arbejde i teams.
  • Du motiveres af faglige udfordringer og vil gerne arbejde selvstændigt med mindre behandlinger.                                                                                                     

Vi kan tilbyde et indholdsrigt, udfordrende og varieret arbejde med gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Løn/ansættelse:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der indhentes børneattest og straffeattest skal forevises inden ansættelse.

Nærmere oplysninger:
Eventuelle spørgsmål kan rettes til driftskoordinator Birgit Maack på tlf.: 6333 7492.

Vil du vide mere om Tandplejen: https://www.nyborg.dk/da/borger-og-selvbetjening/sundhed-og-forebyggelse/tandpleje/

Ansøgningsfrist 22. maj 2025
Ansættelsessamtaler forventes afholdt 27. maj 2025
Tiltrædelse hurtigst muligt

Nyborg Kommune har indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Tiltrædelse: hurtigst muligt
Adresse på arbejdssted: Skippergade 28, 5800 Nyborg
Kontaktperson: Driftskoordinator Birgit Maack
Telefonnr.: 6333 7492
Nyborg Kommune
Rådhuset, Torvet 1, 5800 Nyborg
T: 6333 7000
E: kommune@nyborg.dk
CVR.nr.: 29189722