Studie- eller seniorjob på Plejehjem Svanedammen - afløsere søges til weekender samt ferieperioder

Hvis du er i gang med din drømmeuddannelse og gerne vil have et studiejob, som giver mening
 – så er vi dit match.

Hvis du nyder dit otium, men stadig har lyst til at være en del af en arbejdsplads – så er vi dit match.

Vi kan både bruge dig, som ønsker at være løst ansat på timeløn eller dig, som ønsker faste timer i et vikariat. 

Du skal vælge os, fordi:

  • Du får en grundig introduktion til stillingen.
  • Du bliver en del af et spændende og dynamisk arbejdsmiljø i konstant udvikling.
  • Du får gode kollegaer, som arbejder i teams.
  • Du har mulighed for faglig udvikling og sparring med dine kollegaer.
  • Du bliver en del af et plejehjem med hjerterum og stjernestunder for beboerne.
  • Dagligdagen tilrettelægges ud fra beboernes ressourcer og selvbestemmelsesret.
  • Vi gør meget for at tilrettelægge din vagtplan med alle de personlige hensyn, der er mulige.
  • Vi er en arbejdsplads med højt til loftet og godt humør.

Vi ønsker, at du:

  • har fokus på at sætte beboeren i centrum samt sikre kvalitet i arbejdet. 
  • Kan sige ja til Eden-filosofien og se dig selv agere ud fra vores værdier.
  • Har en positiv og anerkendende tilgang til omverdenen, og udviser høj grad af empati.
  • Etablerer og vedligeholder et tæt samarbejde med beboerne og deres familier.
  • du tør være nysgerrig på, hvordan andre tilgår opgaverne og imødekommer beboernes behov, og accepterer, at der kan være flere måder at gøre tingene på.
  • er fleksibel, imødekommende og vil bidrage til det gode kollegiale fællesskab.
  • kan se dig selv i vores værdier: Høj faglighed, anerkendende kommunikation, humor og arbejdsglæde.
  • Det allervigtigste er, at DU har lyst til at arbejde et sted, hvor vi værner om at skabe et "liv der er værd at leve" for vores beboere, og samtidigt har fokus på faglig kvalitet i arbejdet.

Om Plejehjem Svanedammen
Svanedammen er et registreret Eden-hjem, og vi er optaget af at skabe de bedste rammer omkring beboernes liv sammen med beboerne selv og deres familier. Det gør vi bl.a. ved at arbejde ud fra den rehabiliterende tilgang, hvor beboernes ressourcer bringes i spil, og der tages udgangspunkt i den enkeltes ønsker og livsmønster. 

Vi inviterer børn helt ind i det levede liv på Svanedammen, og har faste besøg af en 8. klasse og en 3. klasse, hvilket giver liv og glade dage i hele huset. At lege og få sig et godt grin sammen med andre, det er guld værd. Vi har ofte en hund med på arbejde.

Her kan du læse mere om Eden Alternative filosofien. 

Her kan du læse om Nyborg kommunes ældrepolitik og værdier. 

Har ovenstående vækket din nysgerrighed?
Så send os din ansøgning eller ring og få en uforpligtende snak med:

  • Plejehjemsleder Annette Fabricius, tlf.: 6333 7423 eller 2034 2422, mail: anfa@nyborg.dk   

Du er også meget velkommen til at komme og besøge os.

Yderligere oplysninger:
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der indhentes offentlig straffeattest inden ansættelse.

Ansøgningsfrist 21. september 2025
Ansættelsessamtaler holdes løbende 
Tiltrædelse 1. oktober 2025 eller efter aftale

Nyborg Kommune har indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.

Vi glæder os til at hilse på dig!

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Tiltrædelse: 1. oktober 2025 eller efter aftale
Adresse på arbejdssted: Wørishøffersgade 25, 5800 Nyborg
Kontaktperson: Plejehjemsleder Annette Fabricius
Telefonnr.: 2034 2422
Nyborg Kommune
Rådhuset, Torvet 1, 5800 Nyborg
T: 6333 7000
E: kommune@nyborg.dk
CVR.nr.: 29189722