Social- og sundhedsassistenter søges til Plejehjemmet Vindinge Landsbycenter

Vil du være en del af et engageret og fagligt stærkt fællesskab, hvor vi sammen skaber et godt og meningsfuldt hverdagsliv for vores beboere? Og betyder samarbejde, faglighed, ansvar og godt kollegaskab noget for dig? Så er du måske en af vores nye kolleger.

Vi søger:

  • 1 social- og sundhedsassistent, blandede vagter, for nuværende primært i dagvagter.
  • 1 social- og sundhedsassistent, blandede vagter, for nuværende primært i dagvagter, gerne med et ønske om at blive oplæringsvejleder nu eller på sigt.            
  • Stillingerne er som udgangspunkt på fuld tid.

Vi tilbyder et arbejdsmiljø, hvor:

  • vi sørger for en god og individuel oplæring og giver plads til faglig sparring og læring, også når opgaverne er komplekse eller svære.
  • du får et spændende og dynamisk arbejdsmiljø, hvor forskellighed er en styrke
  • du indgår i teams som arbejder med at udvikle og sikre høj kvalitet i pleje og omsorg hos beboerne.
  • du får mulighed for faglig udvikling og sparring med dine kollegaer.
  • du arbejder med forskellige faglige udfordringer og arbejdsopgaver med varierende kompleksitet. 
  • du bliver en del af et plejehjem med hjerterum og stjernestunder for beboerne
  • du bliver en del af en dagligdag, der tilrettelægges ud fra beboernes ressourcer og selvbestemmelsesret.
  • vi arbejder med ønskeplaner og tager hensyn i samarbejdet omkring det.
  • vi alle prioriterer godt kollegialt sammenhold, sætter pris på et godt grin og bidrager med det, vi kan.

Vi søger dig, der:

  • er uddannet social- og sundhedsassistent. 
  • gerne vil bidrage til hjem og levemiljø her.
  • måske gerne nu eller på sigt vil have funktion som oplæringsvejleder.
  • har lyst til at arbejde et sted, hvor vi værner om at skabe et "liv, der er værd at leve" for vores beboere – og dermed kan sige ja til Eden filosofien. Du kan læse om Eden filosofien her.
  • udviser høj grad af empati.
  • er kreativ og fleksibel i løsninger.
  • ønsker at udvikle viden, færdigheder og holdninger i takt med arbejdet. 
  • har en positiv og anerkendende tilgang i samarbejdet med beboerne, familier og kolleger.
  • har kendskab til Nexus FSIII, men hvis ikke du har det, så får du oplæring i systemet.

Om Plejehjemmet Vindinge Landsbycenter 
Vi er en samling af skønne og forskellige mennesker. Der er 40 lejligheder fordelt i 5 huse. Vi er ikke perfekte, men vi vil gerne samarbejde om at skabe liv værd at leve. Vi er registreret EDEN-hjem og arbejder med EDEN ALTERNATIVE, som handler om at skabe et godt hjem og hverdagsliv sammen med beboere, familier og personale. 

Vi varetager sundhedsfaglige opgaver, pleje, omsorg og praktisk hjælp til vores beboere. Vi har fokus på pleje, omsorg og rehabilitering ud fra den enkelte borgers ønsker og behov samt med anerkendelse og respekt for den måde, borgeren gerne vil leve sit liv på. 

I Sundhed og Ældre har vi en fælles kerneopgave, som er at ”skabe mulighed for et sundt, aktivt og værdigt liv sammen med borgeren”. Vi samarbejder tæt med borgerens pårørende og andre relevante parter. Du kan læse mere om vores Ældrepolitik og værdier her.

Som social- og sundhedsassistent i Nyborg Kommune får du mulighed for at blive del af lønaftale, som: 

  • Sikrer en værdig ældrepleje i Nyborg Kommune med et højt serviceniveau og borgertilfredshed. 
  • Løbende kompetenceudvikler medarbejdere for at imødekomme den nuværende og fremtidens kerneopgave. 
  • Anerkender medarbejdernes store indsats og engagement.

Læs mere om forhåndsaftalen her.

Har ovenstående vækket din nysgerrighed?
Så send os din ansøgning eller ring og få en uforpligtende snak med:

  • Plejehjemsleder Kirsten Skibsted Olesen, tlf. 6333 7042, mobil: 4010 0922, e-mail: kso@nyborg.dk 

Du er også meget velkommen til at komme og besøge os.

Yderligere oplysninger
Stillingerne er som udgangspunkt på fuld tid.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principper for lokal løndannelse. 
Den forventede startløn (37 timer)  ligger inden for intervallet 29.872 til 36.970 kr. pr. måned ekskl. pension og fritvalgstillæg. 
Den konkrete løn fastsættes på baggrund af objektive og kønsneutrale kriterier, herunder uddannelse, erfaring, kompetencer og stillingens ansvar.

Vi gør opmærksom på, at der indhentes offentlig straffeattest inden ansættelse.

Ansøgningsfrist 26. november 2026
Ansættelsessamtaler forventes afholdt 2. og 3. december 2026
Tiltrædelse 1. januar 2027 eller efter aftale

Nyborg Kommune har røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Tiltrædelse: 1. januar 2027 eller efter aftale
Adresse på arbejdssted: Vindinge Landsbycenter 1, 5800 Nyborg
Kontaktperson: Plejehjemsleder Kirsten Skibsted Olesen
Telefonnr.: 4010 0922
Nyborg Kommune
Rådhuset, Torvet 1, 5800 Nyborg
T: 6333 7000
E: kommune@nyborg.dk
CVR.nr.: 29189722