Rengøringsleder søges i Nyborg Kommune

Brænder du for ledelse og kvalitet i en rengøringsdrift? Har du styr på struktur, arbejdsgange og god personaleledelse? Så er det måske dig, vi søger som vores nye rengøringsleder i Nyborg Kommunes ServiceTeam med ca. 80 ansatte.

Om stillingen
Som rengøringsleder får du det overordnede ansvar for rengøringen i kommunens bygninger – herunder rådhus, skoler, daginstitutioner, dele af plejecentre, havn og offentlige toiletter. Du leder opgaven i tæt samarbejde med to koordinatorer, en teamleder og vores administrative medarbejdere, som understøtter dig i opgaveløsningen.

Vi har en veldrevet rengøringsafdeling med engagerede medarbejdere og et højt kvalitetsniveau. I 2026 igangsættes en proces omkring konkurrenceudsættelse. Det betyder, at vi får mulighed for at vise, hvad vi kan – og vi tror på, at vi står stærkt til at vinde den opgave. Derfor ser vi gerne, at du har indsigt i eller interesse for konkurrenceudsættelse og kan være med til at styrke og synliggøre vores værdi i den proces.

Dine hovedopgaver:

  • Lede og fordele arbejdet i rengøringsafdelingen.
  • Sikre – i samarbejde med koordinatorer - bemanding og kvalitet i rengøringen på tværs af områder.
  • Overholde og sikre arbejdsmiljøregler, GDPR og gældende procedurer.
  • Sikre korrekt lønindberetning, afholde samtaler og ansætte/afskedige personale.
  • Bidrage til udvikling af rengøringsmetoder og teknologier.
  • Samarbejde tæt med brugere, medarbejdere og ledelse på tværs i kommunen.
  • Følge op på økonomi og timeforbrug.
  • Deltage i planlægning og administration med støtte fra kolleger.

Vi tilbyder:

  • En afvekslende og ansvarsfuld hverdag.
  • Et tæt samarbejde med engagerede kolleger og medarbejdere.
  • Mulighed for faglig udvikling og kompetenceløft.
  • Mulighed for bookning af tjenestebil efter behov. 
  • En afdeling med fokus på samarbejde, kvalitet og trivsel.
  • Indflydelse og frihed under ansvar.

Vi søger dig, som:

  • Har dokumenteret erfaring med personaleledelse og rengøring.
  • Har godt humør og værdsætter arbejdet om det gode arbejdsmiljø.
  • Er struktureret, selvstændig og har stærke samarbejdsevner.
  • Tager ansvar, motiverer dine medarbejdere og skaber overblik.
  • Er nysgerrig på nye løsninger og har blik for kvalitet.
  • Er tryg ved IT og villig til at lære vores systemer.
  • Gerne har erfaring med eller interesse for konkurrenceudsættelse.

Yderligere information:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der skal forevises straffeattest inden ansættelse

Har du brug for yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder i Ejendomscentret Jytte Hansen på tlf.: 4021 8766 eller på mail: jyth@nyborg.dk 

Ansøgningsfrist 23. maj 2025
Ansættelsessamtaler afholdes løbende
Tiltrædelse hurtigst muligt

Hvis du bliver indkaldt til ansættelsessamtale, vil du ved afslutningen af samtalen blive bedt om at medvirke i en mundtlig case.

Nyborg Kommune har indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Tiltrædelse: Hurtigst muligt
Adresse på arbejdssted: Skaboeshusevej 104, 5800 Nyborg
Kontaktperson: Områdeleder i Ejendomscentret Jytte Hansen
Telefonnr.: 4021 8766
Nyborg Kommune
Rådhuset, Torvet 1, 5800 Nyborg
T: 6333 7000
E: kommune@nyborg.dk
CVR.nr.: 29189722