Pædagogmedhjælper søges til 4kløver Skole og Børnehus – 37 timer ugentligt

I Skattekisten har vi tilgang af børn, og vi søger derfor en dygtig og engageret kollega. 
Så er du fuld af energi, glad for bevægelse i børnehøjde og initiativrig? Så er det måske dig, vi leder efter! 

Om os:
4kløver Skole og Børnehus er en landsbyordning med tre matrikler i Ørbæk og Frørup i den sydlige del af Nyborg Kommune. Vi rummer ca. 440 elever og 60 engagerede medarbejdere fordelt på to skoler og Børnehuset Skattekisten, som består af både vuggestue og børnehave.

Skattekisten er et fagligt velfunderet hus med fokus på leg, bevægelse og motorisk udvikling. Vi er DGI-certificerede og elsker hop, dans og fjollerier! Samtidig arbejder vi målrettet med børns trivsel, forældresamarbejde og gode overgange mellem dagtilbud og skole.

Om stillingen
Vi søger en pædagogmedhjælper til en stilling på 37 timer om ugen i vores afdeling i Frørup. Stillingen er i Børnehuset Skattekisten, og timerne vil primært være i vuggestuen. Du ansættes dog til hele huset og vil indgå i det samlede team, der arbejder med både vuggestue og børnehave. Du vil indgå i et dynamisk og fagligt stærkt team, hvor du er med til at skabe en tryg, sjov og lærerig hverdag for børnene.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • At støtte det pædagogiske arbejde i både vuggestue og børnehave.
  • At deltage i planlægning og gennemførelse af aktiviteter – både inde og ude.
  • At bidrage til børns trivsel, udvikling og fællesskab.
  • At skabe en positiv og inkluderende atmosfære med plads til leg og fantasi.

Vi forestiller os, at du:

  • Er glad for børn og formår at "gå i børnehøjde".
  • Har god energi og elsker kropslig udfoldelse.
  • Er nysgerrig og ønsker at lære mere om pædagogik og motorik.
  • Er mødestabil, pålidelig og omstillingsparat.
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig være en del af et team.
  • Er med på, at vi skiftes til de praktiske opgaver.

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads med glade, selvstændige børn og masser af bevægelse.
  • Et inspirerende og udviklingsorienteret arbejdsmiljø.
  • Gode fysiske rammer og en kultur med plads til humor og kollegafnis.
  • En vigtig rolle i et team, der værdsætter dine idéer og initiativer.

Yderligere information
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der indhentes offentlig straffeattest og børneattest inden ansættelse. 

Hvis du vil vide mere:
For yderligere oplysninger om stillingen bedes du kontakte afdelingsleder Line Stilling Mogensen på tlf.: 2420 7556.

Ansøgningsfrist 17. oktober 2025
Ansættelsessamtaler forventes afholdt 23. oktober 2025 
Tiltrædelse snarest muligt 

Nyborg Kommune har indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.

Vi glæder os til at høre fra dig – og til at byde dig velkommen i vores fællesskab, hvor vi sammen skaber rammerne for børns trivsel, leg og læring!

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Tiltrædelse: snarest muligt
Adresse på arbejdssted: Skolevej 1, 5871 Frørup
Kontaktperson: Line Stilling Mogensen
Telefonnr.: 2420 7556
Nyborg Kommune
Rådhuset, Torvet 1, 5800 Nyborg
T: 6333 7000
E: kommune@nyborg.dk
CVR.nr.: 29189722