Vil du være med i et team, hvor vi tit har travlt på den gode måde ?
Vaskeri og rengøringen i Nyborg Kommune er organiseret i et fælles rengøringsteam.
Vi lægger vægt på godt arbejdsmiljø og trivsel. Vi er et team på 85 medarbejdere, som har ansvaret for rengøringen, centralvaskeri og serviceopgaver i alle kommunens bygninger.
Du skal forvente at din arbejdstid kan ligge på skiftende tider mellem kl. 5.00 og 17.00.
Det er et krav at du har kørekort, da stillingen indbefatter kørsel hver anden uge.
Opgaver:
Som assistent i vaskeriet er det vigtigt, at du har et godt overblik og kan arbejde selvstændigt. Vi sætter værdien af godt humør og et uformelt miljø med engagerede kollegaer.
Dagene er ikke altid ens, så fleksibilitet er noget der skal kendetegne dig. Erfaring indenfor branchen er en fordel.
Er du en af vores nye assistenter?
Send din ansøgning til os og fortæl os, hvorfor det netop er dig, der skal være vores nye assistent. Stillingerne ønskes besat hurtigst muligt.
Yderligere information:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der skal forevises straffeattest inden ansættelse.
Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte teamleder Lise Lotte Egeskov på tlf.: 5159 9116 på hverdage mellem kl. 10.00 og 12.00.
Ansøgningsfrist 19. maj 2025
Ansættelsessamtaler afholdes løbende
Tiltrædelse hurtigst muligt
Nyborg Kommune har indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.