Nyborg Heldagsskole søger SFO-pædagog

Vi søger en empatisk og rolig SFO-pædagog med erfaring i det specialpædagogiske miljø til en fast 37 timers stilling, til besættelse pr. 1. august 2024.

Stillingen er i vores SFO, som er et tilbud til 0.-3. klasses elever i tidsrummene 6.30-8.00 og 14.30-16.30, samt skoleferier. Dette betyder, at man skal erlægge timer i samtlige ferier. Som SFO-pædagog vil du være i et tæt samarbejde med pædagogkollega om at skabe udvikling for eleverne i SFO’en. I denne funktion vil der ligeledes være timer i forskellige klasser i skoletiden. På den måde bliver du en del af en helhed i afdelingen. 

Vi har en lang tradition for det ligeværdige samarbejde mellem lærer og pædagog, som den stærke fælles faglighed, der sikrer børnenes udvikling på såvel det personlige, sociale og faglige plan.

Ud over den skolefaglige undervisning, har vores elever forskellige socialpædagogiske læringsaktiviteter og undervisning, der understøtter deres personlige og sociale udvikling. Vi er spændte på, hvad du har at byde ind med! 

Vi lægger stor vægt på dine menneskelige kvaliteter:

  • At du er i besiddelse af humoristisk sans, er fleksibel, initiativrig og dynamisk.
  • At du har et positivt livssyn.
  • At du kan møde elever og kolleger anerkendende og konstruktivt.
  • At du har en tydelig og rolig fysisk fremtoning.
  • At du har mod på at deltage i faglige drøftelser, samt både give og modtage feed-back.

Vi har selvfølgelig også forventninger til din faglighed:

  • At du er uddannet pædagog.
  • At du planlægger og dækker skolens ferier.
  • At du brænder for, og gerne har erfaring med, arbejdet med elever i udfordringer. 
  • At du har stor rummelighed i forhold til eleverne og deres familier.
  • At du er en god samarbejdspartner der lægger vægt på det fælles arbejde omkring den enkelte elev.
  • At du vil indgå i et konstruktivt samarbejde om udvikling af SFO’en og Nyborg Heldagsskole.

Lidt om vores skole:
Nyborg Heldagsskole er en specialskole med omtrent 110 elever i alderen 6-17 år. Når man bliver elev hos os, er det fordi man, af en eller anden grund, ikke kan rummes i folkeskolen og i en periode har brug for den særlige faglighed, støtte og struktur som vi kan tilbyde. 
Vores pædagogiske fundament bygger på miljøterapien, samarbejdsbaseret problemløsning, en anerkendende tilgang og en stærk heldagsskolekultur. 
Skolen har lige nu i alt 54 ansatte, og lægger vægt på at vi værdsætter hinandens forskelligheder, og at skolen skal være et sted, hvor børn, forældre og medarbejdere er glade for at være.
Skolens ledelse arbejder tillidsbaseret, med fokus på medarbejderes ejerskab, indflydelse og ansvar i egne teams og afdelinger. Vi har en fuldt fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstid. Alle ansatte modtager desuden ekstern professionel supervision. Vi er kendt for at levere en høj kvalitet i det specialpædagogiske arbejde og anerkendt for et godt arbejdsmiljø med udgangspunkt i gensidig anerkendende og respektfuld kommunikation.

Yderligere information: 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der indhentes offentlig straffeattest og børneattest inden ansættelse. 

Ønsker du at vide mere om stillingen, kan du kontakte pædagogisk leder Peter Hansen på tlf.: 6170 0530.

Ansøgningsfrist 16. juni 2024
Ansættelsessamtaler forventes afholdt 19. juni 2024 i tidsrummet kl. 13.00-16.00
Tiltrædelse 1. august 2024

Ved tilbud om ansættelse vil matchmøde med teammakker blive afholdt 21. juni om eftermiddagen.

Nyborg Kommune har indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Tiltrædelse: 1. august 2024
Adresse på arbejdssted: Pårupvej 25B, 5540, Ullerslev
Kontaktperson: Pædagogisk leder Peter Hansen
Telefonnr.: 6170 0530
Nyborg Kommune
Rådhuset, Torvet 1, 5800 Nyborg
T: 6333 7000
E: kommune@nyborg.dk
CVR.nr.: 29189722