Naturmedarbejder til Nyborg Kommune

Sammen med hele Nyborg Kommune står vi i Teknik og Miljø klar til at springe ud i nye spændende projekter. Vi har derfor brug for en faglig projektleder med gode samarbejdsevner. 

Klima, Plan og Natur er én af tre grupper i Teknik og Miljø. Vi er 18 medarbejdere fordelt på tre teams, hvor naturteamet arbejder med alt fra beskyttet natur, naturgenopretning, naturforvaltning, lavbunds- og vådområder, vandløb, skove til kystbeskyttelse, GIS samt vandhåndtering. Vi har fokus på den formidlingsmæssige værdi i vores projekter og arbejder med at fortælle om både naturforvaltning og beskyttet natur gennem eksempelvis vores hold af kommunale geder, der indgår i forvaltningen af vores natur.

Vi søger en dygtig og handlekraftig kollega, der kan lede projektet LIFE-Ring i Nyborg Kommune, hvor indsatser er koncentreret omkring de naturlige kystforhold for kystlagunerne, strandengene og Østerø Sø (Natura 2000), og ikke mindst forbedringer som nye vandhuller og større naturområder, som især skal komme den truede klokkefrø til gode. 

Du vil få ansvaret for nye projekter, hvor lodsejerdialog og inddragelse spiller en central rolle. Projekterne indebærer en høj grad af selvstændighed og har en stor spændvidde fra planlægning og projektering til udførelse, myndighedsbehandling, afrapportering og økonomistyring. 

Det er samtidigt vigtigt, at du i processen har øje for synergier for at opnå helstøbte multifunktionelle projekter, som eksempelvis samtidigt kan bidrage til klimatilpasning, kvælstofreduktioner mv. 

Vi samarbejder på tværs, og du vil naturligvis ikke være alene. I Life Ring vil du få kolleger fra hele Fyn, som du også kan samarbejde med. 

Arbejdsområder:
Som vores nye kollega vil du bl.a. arbejde med: 

  • Administration af græsningsaftaler samt sikring af forvaltningen af kommunens naturarealer, herunder standardisering og ensretning af rammerne herfor, opsætning af mål for græsningsarealerne mv.
  • Understøtte arbejdet med vådområder og lavbundsarealer.
  • Vurdering og udtalelser i forbindelse med projekter, kommune- og lokalplaner mv.
  • Kommunens indsats i EU-projektet LIFE-AMPHICON.
  • Besigtigelse/feltarbejde.

Om dig:
Vi ønsker os en kollega, der har:

  • En uddannelse som biolog, forstkandidat, agronom eller anden relevant uddannelse.
  • Erfaring med projektledelse, herunder planlægning, koordinering og afrapportering.
  • Indgående kendskab til forvaltning af danske naturtyper og botanik.
  • Erfaring med myndighedsbehandling eller på anden måde indsigt i myndighedsopgaver.
  • Tillid til egne evner.
  • Evner til at tage den gode dialog - også den svære af slagsen - og ser muligheder frem for begrænsninger.
  • En selvstændig og struktureret arbejdsform, men også ubesværet kan indgå i samarbejde med andre.
  • Det kølige overblik, når der er mange bolde i luften i en travl hverdag.
  • Lysten til at arbejde i en kombinationen af felt- og skrivebordsarbejde.
  • Gode skriftlige evner og kan kommunikere med kollegaer, borgere og politikere.
  • Kendskab til rammerne som ansat i en politisk styret organisation.
  • Kan arbejde på flere digitale platforme, herunder GIS og registreringsbaser.
  • Det er et krav, at du har almindelig kørekort.

Yderligere information:
Der er tale om en fuldtidsstilling med en ugentlig arbejdstid på 37 timer.
Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der skal forevises straffeattest inden ansættelse.

Hvis du vil vide mere er du velkommen til at kontakte leder Pernille Bech på tlf. 2042 6793 eller på mail: perbe@nyborg.dk, alternativt teamkoordinator Adam Fleckner Habary på tlf. 6333 7958 eller på mail: adah@nyborg.dk

Ansøgningsfrist 21. juli 2025
Tiltrædelse snarest muligt

Nyborg Kommune har indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Tiltrædelse: Snarest muligt
Adresse på arbejdssted: Nørrevoldgade 9, 5800, Nyborg
Kontaktperson: Leder Pernille Bech eller teamkoordinator Adam Fleckner Habary
Telefonnr.: 2042 6793 eller 6333 7958
Nyborg Kommune
Rådhuset, Torvet 1, 5800 Nyborg
T: 6333 7000
E: kommune@nyborg.dk
CVR.nr.: 29189722