Naturentusiaster i Nyborg søger ny teamleder

Vil du stå i spidsen for et stærkt fagligt naturteam, der arbejder med nogle af Danmarks store dagsordener inden for natur?

I Nyborg Kommune søger vi en teamleder for et engageret naturteam på 11 medarbejdere, som hver dag arbejder med at udvikle, beskytte og forvalte naturen i tæt samarbejde med borgere, lodsejere, myndigheder og kolleger på tværs af kommunen.

Om os
Naturteamet er en del af Klima, Plan og Natur. Vi er i alt ca. 30 medarbejdere, der arbejder med myndighedsopgaver og store projekter – herunder EU-projekter med mange samarbejdspartnere. Vi synes selv, at vi er dynamiske og har det godt med hinanden.

Naturteamet arbejder blandt andet med:

  • Grøn Trepart 
  • Fælles fynsk projekt LIFE-RING og andre EU-finansierede naturprojekter 
  • Myndighedsbehandling efter natur-, vandløbs- og miljølovgivningen 
  • Vådområde- og lavbundsprojekter 
  • Naturgenopretning og biodiversitetsprojekter  
  • Regulativrevision af kommunens vandløb 
  • Naturpleje og beskyttet natur. 

Dine opgaver
Som teamleder får du personaleansvar og ansvar for den faglige koordinering. Der er tale om et varieret felt inden for hele spektret af naturopgaver, og det er derfor en forudsætning, at du har nogle års erfaring på teamkoordinatorniveau i en kommune – men du behøver ikke at have ledelseserfaring.

Der kan også, når det brænder på, være behov for at du går helt tæt på sagsbehandlingen, og du skal derfor også have erfaring som kommunal sagsbehandler. Du behøver ikke at have erfaring med alle fagområder, men det vil være en fordel, hvis du har bred faglig viden om myndighedsområderne.

Vi arbejder intensivt for at indfri målene i den grønne trepart, og det vil derfor være en vigtig del af dit arbejde, at understøtte teamet omkring realisering af omlægningsplanen. 

Dine vigtigste opgaver bliver at:

  • lede og udvikle et team på 11 engagerede medarbejdere, der har brug for overblik, prioritering og sikker fremdrift.  
  • understøtte et højt fagligt niveau og god kvalitet i arbejdet. 
  • sikre koordinering mellem drift, myndighed og udviklingsprojekter. 
  • samarbejde tæt med kommunens øvrige myndighedsområder - særligt inden for miljø og planlægning.
  • være kommunens repræsentant i dialogen med lodsejere, rådgivere, forsyninger, statslige myndigheder og samarbejdspartnere. 
  • sikret kvalitet i politiske sager og betjening af udvalg.
  • lede realisering af omlægningsplanen i Grøn Trepart sikkert igennem.

Vi forestiller os, at du… 

  • har en naturfaglig baggrund som f.eks. biolog,
  • har mindst 3 års kommunal erfaring inden for naturområdet,
  • er motiverende og tillidsskabende,
  • kan sætte retning og samtidig give plads og ansvar,
  • har forståelse for myndighedsarbejde og de lovgivningsmæssige rammer,
  • kan arbejde strategisk uden at miste blikket for den daglige drift,
  • er god til at skabe relationer og samarbejde – både internt og eksternt,
  • kommunikerer klart, også når der er forskellige interesser på spil,
  • forstår rollen som embedsmand i et politisk system,
  • kan finde pragmatiske løsninger, hvor andre giver op. 

Om os…
Hos os bliver du en del af en afdeling med høje ambitioner og stor faglighed. Vi arbejder tæt sammen på tværs af plan, klima, natur og miljø, fordi vi tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab.

Du får:

  • En lederstilling med stor indflydelse på udviklingen af naturindsatsen i Nyborg Kommune, 
  • mulighed for at arbejde med nogle af de mest aktuelle natur- og klimaindsatser i Danmark,
  • en arbejdsplads med engagerede kolleger, høj faglighed og respekt for forskelligheder,
  • hver fredag er mødefri og fast hjemmearbejdsdag, hvis du vil.

Yderligere information:
Stillingen er på 37 timer ugentligt.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der skal forevises straffeattest inden ansættelse. Lønniveauet vil være mellem kr. 50.000- 55.000 ex pension.
Den konkrete løn fastsættes på baggrund af objektive og kønsneutrale kriterier, herunder uddannelse, erfaring, kompetencer og stillingens ansvar.

Hvis du er nysgerrig, er du velkommen til at kontakte leder Pernille Bech, tlf.: 2042 6793.    

Ansøgningsfrist: 10. august 2026 kl. 12:00
Ansættelsessamtaler: forventes afholdt 12. august 2026
Tiltrædelse: 1. oktober 2026

Nyborg Kommune har røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Tiltrædelse: 1. oktober 2026
Adresse på arbejdssted: Nørrevoldgade 9, 5800 Nyborg
Kontaktperson: Leder Pernille Bech
Telefonnr.: 2042 6793
Nyborg Kommune
Rådhuset, Torvet 1, 5800 Nyborg
T: 6333 7000
E: kommune@nyborg.dk
CVR.nr.: 29189722