Søger du masser af udfordringer og bred faglighed på miljøområdet?
Så kom og vær en del af vores fagligt dedikerede miljøsagsgruppe.
Vores arbejdsplads
I miljøsagsgruppen er vi 9 medarbejdere, der dækker kommunens forskellige miljøområder. Du vil blive den ekstra 10. medarbejder, der kan forstærke vores meget erfarne og dedikerede gruppe af sagsbehandlere med yderligere tværfaglighed. Har du derfor bred faglighed indenfor det kommunale arbejde på miljøområdet eller står med et brændende ønske om at få det, er du måske vores nye kollega. Vi har fokus på at yde en god service til borgere og virksomheder, så vi i samspil med dem kan værne om miljøet.
Miljøsagsgruppen favner som myndighed bredt indenfor landbrug, industri, jordforurening, spildevand, grundvand, støj- og luftforurening, affaldsplanlægning, vvm screeninger, miljøkonsekvensrapporter, RBU’er, rottebekæmpelse, badevandsprøver og meget meget mere.
Du vil få ansvaret for egne opgaver og som dele af miljøsagsgruppen have med forskellige områder at gøre. Hovedfokus vil være sagsbehandling på landbrug samt grundvand og drikkevand. På alle områder har du erfarne kolleger at sparre med. Indenfor landbrug, indebærer opgaverne behandling af anmeldelser, godkendelser, tilladelser, klager og miljøtilsyn. For grundvand og drikkevand indeholder opgaverne tilsyn med private brønde og boringer, herunder kontrol af analyseresultater, sløjfninger samt sagsbehandling i forbindelse med indvindingstilladelser. Dertil vil du sammen med dine kollegaer indenfor landbrug og virksomheder, føre tilsyn med virksomheders affaldshåndtering.
Du vil på lige fod med resten af gruppen fungere som back up på andre opgaver, da vi er en mindre gruppe og derfor skal sikre fleksibilitet og robusthed på tværs. I vores dagligdag arbejder vi tæt sammen med vores kolleger internt i hele miljø gruppen, samt rundt i huset på de andre fagområder Byggesag, Plan, Klima, Natur og Vej. Selv om vi har eget ansvar for egne opgaver løfter vi i flok, sådan lykkes vi bedst.
Vi tilbyder:
Vi forventer:
Yderligere information:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der skal forevises straffeattest inden ansættelse.
Vil du vide mere om stillingen kan du kontakte leder for Miljø og Byggesag, Christian Bang Korsgaard på tlf.: 2115 8767 / mail: cbak@nyborg.dk eller miljøsagsbehandler Miljøsag, Bettina Eggertsen på tlf.: 2058 8644 / mail: bteg@nyborg.dk
Ansøgningsfrist 1. juni 2025
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 24, 2025
Tiltrædelse 1. august 2025
Nyborg Kommune har indført røgfri arbejdstid. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.