Juulskov Huset i Nyborg Kommune søger tilkaldevikarer

Vil du være med til at skabe et godt børneliv på en døgninstitution? Vil du sammen med en kompetent tværfaglig kollegagruppe levere en kvalificeret og systematisk behandlingsindsats? 
Så er stillingen som timelønnet vikar på Juulskov Huset måske noget for dig!

Vi søger tilkaldevikarer til blandede vagter i hverdage samt weekender, som går mellem kl. 07.00 morgen til senest kl. 23.00. Det er for nuværende overvejende eftermiddag- og aftenvagter, da vores børn er i skole i dagtimerne mellem kl. 08.00-14.00. 
Det er besluttet at vi skal overgå til døgnvagter, hvorfor vi er i gang med en proces omkring ny arbejdsplan. Det er som vikar allerede nu muligt at få døgnvagter engang imellem, hvis man ønsker det. 

Juulskov Huset er beliggende i Refsvindinge, omgivet af smuk natur og rolige omgivelser.
Juulskov Huset varetager behandlingen og understøtter udviklingen af børn og unge, som har været udsat for svære opvækstvilkår. Børnene er ofte i fejludvikling på de følelsesmæssige, sociale og kognitive områder med stort behov for omsorg og tryghed. Derfor kræver indsatsen overfor det enkelte barn en forudsigelig dagligdag og støtte til at komme i trivsel og udvikling. Børnenes hverdag er struktureret individuelt, i voksenstyret rammer, for at minimere ydre og indre kaos.

Juulskov Huset er et højt specialiseret behandlingstilbud i Nyborg Kommune. Det er en åben institution, som både rummer en behandlings- og en nærmiljøafdeling. Juulskov Huset er derudover akut- og aflastningsinstitution for Nyborg Kommune.

Vi vil gerne opleve en kollega, som er engageret i kolleger og borgere. Vi lægger vægt på, at du er kreativ i din tænkning omkring løsning af diverse problemstillinger, at du er initiativrig, men også, at du kan bakke op om andres initiativer og kreativitet. Behandlingsarbejdet kræver en vis robusthed og det er nødvendigt med erfaring indenfor området. 

Vi søger en tilkaldevikar med følgende kompetencer: 

  • Du har en interesse i det pædagogisk fag og gerne erfaring med børn og unge.
  • Prioriterer et godt samarbejde, både med kollegaer og eksterne samarbejdspartnere.
  • Det er et krav, at du har kørekort.
  • Kan arbejde ubesværet med computer og it-løsninger.
  • Aktivt og selvstændigt vurderer, hvad du kan gøre i løbet af en dag, for at få huset til at hænge sammen. Fx praktisk opgaver, aktiviteter, osv.
  • Er engageret, reflekterende og rummelig, samt kan sætte ord på faglige overvejelser.

Det vi tilbyder:

  • En fantastisk børnegruppe med individuelle og fælles gode ressourcer.
  • Et alsidigt og spændende arbejde, med tæt kontakt til børn, forældre og nærmeste pårørende.
  • En ledelse, hvor der er stor fokus på personalets trivsel, faglige udvikling og husets retning.

Yderligere information:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der indhentes offentlig straffeattest og børneattest inden ansættelse.

Spørgsmål til stillingen kan rettes til stedfortræder Iben Luisa Jensen på tlf. 3044 8185 og afdelingsleder Mie Krogh Jensen på tlf. 2156 2407 eller mail mkrj@nyborg.dk  

Ansøgningsfrist 21. november 2025
Samtalerne vil blive afholdt løbende
Tiltrædelse snarest muligt

Nyborg Kommune har indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Tiltrædelse: Snarest muligt
Adresse på arbejdssted: Skolevænget 4, 5853, Ørbæk
Kontaktperson: Stedfortræder Iben Luisa Jensen eller afdelingsleder Mie Krogh Jensen
Telefonnr.: 3044 8185 eller 2156 2407
Nyborg Kommune
Rådhuset, Torvet 1, 5800 Nyborg
T: 6333 7000
E: kommune@nyborg.dk
CVR.nr.: 29189722