Hjemmeplejedistrikt Rosengård i Ørbæk søger sommerferieafløsere

Hjemmeplejedistrikt Rosengård søger social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, studerende og ufaglært personale til at afløse i dagvagter i sommerferien.

Om du er ny i faget eller har begge fødder solidt plantet i plejesektoren, betyder ikke så meget. Det vigtigste er, at du har god energi og ønsker at udvikle dig fagligt.

Vi har brug for afløsere, som har lyst til at være en del af vores distrikt sommeren over.

Vi søger: 

  • Dig, der måske er i gang med en sundhedsfaglig eller pædagogisk uddannelse, og ønsker at få erfaring som supplement.
  • Dig, der har sabbatår og måske har interesse i faget, og gerne vil afprøve det i trygge omgivelser med dygtige kolleger.
  • Dig, der er efterlønner, og ønsker timer som supplement til din efterløn.
  • Dig, der har lang sommerferie fra dit studie, men gerne vil arbejde.

Vi tilbyder:

  • Grundig introduktion og oplæring. 
  • En arbejdsdag med ansvar og udfordringer.
  • Tæt samarbejde med kompetente og erfarne kolleger.
  • Engagerede kolleger og ledere, som gerne vil det gode arbejdsmiljø.

Vi forventer, at du:

  • Kan arbejde, når vores personale holder ferie/fri.
  • Vil varetage hjemmeplejeopgaver og arbejde helhedsorienteret med borgeren i centrum.
  • Har gode samarbejdsevner.
  • Kan anvende IT i arbejdet med dokumentation.
  • Vil medvirke til at skabe en god og sjov arbejdsplads.
  • Vil møde stabilt og engageret.
  • Kan se dig selv i vores fire værdier: Omsorg, respekt, troværdighed og høj kvalitet.

Hvem er vi:
Vi er et hjemmeplejedistrikt med ca. 55 ildsjæle, som har til huse på landet i Ørbæk i Nyborg Kommune. Som personalegruppe tilstræber vi altid at skabe de bedste rammer og vilkår for vores borgere. Vi ønsker at være en arbejdsplads med høj moral, og vi vægter det gode arbejdsmiljø højt. Vores personalegruppe består af SOSU-hjælpere, assistenter, sygeplejersker, terapeut, farmakonom, diætist, visitator og ufaglærte, og vi samarbejder tæt om vores opgaver. Vi arbejder alle efter kerneopgaven om, at vi SAMMEN med borgeren skal skabe muligheder for et sundt, aktivt og værdigt liv.

Yderligere information: 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der indhentes offentlig straffeattest inden ansættelse.

Nærmere oplysning om stillingen kan fås ved henvendelse til: 

Distriktsleder Dorthe Chrone på tlf.: 2329 4478 eller på mail: doch@nyborg.dk og

Assisterende distriktsleder Carina Hansen på tlf.: 2466 1217 eller på mail: caha@nyborg.dk

Ansøgningsfrist: 27. april 2026 
Ansættelsessamtaler afholdes løbende
Tiltrædelse snarest muligt

Nyborg Kommune har indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Tiltrædelse: snarest muligt
Adresse på arbejdssted: Tjørnevej 6, 5853 Ørbæk
Kontaktperson: Distriktsleder Dorthe Chrone / ass. distriktsleder Carina Hansen
Telefonnr.: 2329 4478 / 2466 1217
Nyborg Kommune
Rådhuset, Torvet 1, 5800 Nyborg
T: 6333 7000
E: kommune@nyborg.dk
CVR.nr.: 29189722