Få et fantastisk fritidsjob i Børnehuset Skattekisten!

Er du mellem 14 og 16 år?
Kan du lide børn, at lege og hygge med dem – og vil du også gerne hjælpe til med praktiske opgaver?

Så er du måske vores nye ungarbejder!

Arbejdspladsen er Børnehuset Skattekisten, som har ca. 50 børn i alderen 0-6 år og et engageret personale, der brænder for bevægelse, leg og fællesskab.

Du vil være vores ekstra hjælp, der kommer 2- gange om ugen – typisk to timer ad gangen. Sammen med dig aftaler vi mødetid, så det passer med din skole og fritid.
Vi tror på, at du som ung kan noget særligt sammen med børnene – noget vi voksne ikke altid kan.

Hvem er du?

  • Du kommer til tiden og udviser ansvarlighed.
  • Du har lyst til at lege og blive beskidt.
  • Du kan give et kram og trøste, når der er brug for det.
  • Du er praktisk anlagt og kan hjælpe til både inde og ude.

Hvem er vi? 
I Skattekisten arbejder vi med nærvær, bevægelse og fællesskab. Vi er DGI-certificerede og har fokus på motorisk udvikling, udeliv og børns trivsel.
Du vil opleve en arbejdsplads med humor, kollegafnis og en synlig leder, der kender alle børn og familier.
Du får en grundig introduktion og har altid en voksen at spørge.

Typiske opgaver: 

  • Lege, hygge og tumle med børnene – fx bygge huler, spille bold, læse bøger, lege fangeleg eller sangleg.
  • Hjælpe med praktiske opgaver som:
      - Sætte i og tømme opvaskemaskine.
      - Feje og tørre af.
      - Lægge vasketøj sammen og på plads.
      - Rydde op sammen med børnene.

Vil du søge jobbet? 
Hvis du vil høre mere, kan du kontakte afdelingsleder Line Stilling Mogensen på tlf.: 2420 7556 eller mail: limo@nyborg.dk 

Send din ansøgning via opslaget her, hvor du fortæller lidt om dig selv og hvorfor du gerne vil have fritidsjob hos os. Fortæl også gerne, hvad du kan bidrage med.

Ansøgningsfrist 17. oktober 2025

Når fristen er udløbet, gennemgår vi ansøgningerne og inviterer relevante kandidater til samtale. Du hører fra os uanset hvad.

Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst og aftale med PMF Fyn.
Vi gør opmærksom på, at der for ansøgere over 15 år indhentes offentlig straffeattest og børneattest inden ansættelse.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Tiltrædelse: snarest muligt
Adresse på arbejdssted: Skolevej 1, 5871 Frørup
Kontaktperson: Line Stilling Mogensen
Telefonnr.: 2420 7556
Nyborg Kommune
Rådhuset, Torvet 1, 5800 Nyborg
T: 6333 7000
E: kommune@nyborg.dk
CVR.nr.: 29189722