Ejendomscenteret søger en erfaren ejendomsservicetekniker eller håndværker

Ejendomscenteret løser opgaver i kommunale bygninger, fx tekniske opgaver, ejendomsvedligeholdelse, inventar, udearealer samt forskellige serviceydelser. 

Du ansættes i Ejendomscenteret, hvor vi har brug for dine kompetencer omkring skolerne i Ullerslev distriktet, hvor du bliver en del af et mindre team. Der vil også være opgaver på andre ejendomme i distriktet.

Vi tilbyder:

  • et job med vedligeholdelse af bygninger ud fra serviceaftale og driftsplaner.
  • opgaver med vedligeholdelse og drift af de tekniske installationer (varme, vand, ventilations- og el-anlæg).
  • Opgaver i de grønne områder og affaldshåndtering.
  • spændende og afvekslende opgaver, der kræver handlekraft, snilde og beslutsomhed.
  • et godt og uformelt arbejdsmiljø, hvor du indgår i samarbejde med mange forskellige faggrupper og med mulighed for faglig og personlig udvikling.
  • Opgaver på tværs af distrikterne ved sygdom, fx mad- og postkørsel i kommunal bil.

Vi søger ejendomsserviceteknikere/håndværkere, som:

  • gerne er uddannet ejendomsservicetekniker eller har en håndværksmæssig baggrund, som måske på sigt vil have ønske om en ejendomsserviceteknikker-uddannelse.  
  • er praktisk anlagt, og kan udføre en bred vifte af forefaldende reparations- og vedligeholdelsesopgaver.
  • kan arbejde både i teams og selvstændigt, hvor man skal kunne agere i en hverdag med børn omkring sig.
  • kan bevare overblikket i en travl hverdag, er serviceminded og udadvendt.
  • er opsøgende i forhold til vedligeholdelsesarbejder og kan strukturere egen arbejdsdag.
  • er i besiddelse af godt humør og lægger vægt på en positiv hverdag.

Herudover:

  • har du måske kendskab til CTS (styring af varme og ventilation), låse, alarmer eller er indstillet på at lære det.
  • er det et krav, at du er indehaver af kørekort kategori B.
  • er det meget vigtigt, at du har en udpræget serviceforståelse.

Yderligere information
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der skal forevises straffeattest inden ansættelse.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder for Teknisk Service Jan Mathiasen på tlf. 5159 9104 eller koordinator Rune Als Knudsen på tlf. 2046 3231.

Ansøgningsfrist 10. juni 2025
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 26
Tiltrædelse 1. august 2025

Nyborg Kommune har indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Tiltrædelse: 1. august 2025
Adresse på arbejdssted: Nørrevoldgade 9, 5800, Nyborg
Kontaktperson: Leder for Teknisk Service Jan Mathiasen eller koordinator Rune Als Knudsen
Telefonnr.: 5159 9104 eller 2046 3231
Nyborg Kommune
Rådhuset, Torvet 1, 5800 Nyborg
T: 6333 7000
E: kommune@nyborg.dk
CVR.nr.: 29189722