Vi har ambitioner om at blive et endnu stærkere handicapteam på det specialiserede børne- og familieområde, og vi har brug for to dygtige socialrådgivere på rejsen derhen.
Brænder du for socialrådgivning med hjerne og hjerte, og vil du via dialog og inddragelse være med til at sikre børn og unges udvikling, sundhed og trivsel? Har du lyst til at blive en del af et prioriteret område og en engageret afdeling, der lige nu arbejder målrettet på at udvikle og forbedre det specialiserede børneområde? Så er en hel flok dygtige kolleger klar til at tage i mod dig!
Vi har været i gang med en opnormering og kan derfor tilbyde vores rådgivere et lavt sagstal på ca. 25 sager pr. rådgiver.
Om os:
Vi er en dynamisk kommune, der tror på, at stærke fællesskaber skaber trivsel sammen med borgerne. I Nyborg Kommune hylder vi fællesskaber, ambitioner, visioner og mod.
I starten af december 2023 afleverede BDO en rapport, der bygger på en gennemgang af hele det specialiserede børne- og voksenområde i Nyborg Kommune. Rapporten peger på specifikke udviklingsområder for afdelingen, og der er på denne baggrund udarbejdet en omfattende udviklingsplan, som danner fundamentet for de kommende års kvalitetssikring af området. Denne plan er vi i fuld gang med at udmønte og forankre.
Vi tror på nødvendigheden af et tæt samarbejde med kommunens øvrige forvaltninger, så vi i fællesskab kan finde den bedste løsning, i samarbejde med de familier vi er i kontakt med.
I Børnehandicapteamet arbejder vi med børn i alderen 0-23 år. Vi yder råd og vejledning til familier med børn, unge og deres familier, som har en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Vi arbejder ud fra lovgivningen i Barnets Lov samt enkelte paragraffer i Serviceloven, herunder kompensationsydelse og tabt arbejdsfortjeneste m.v. Vi udarbejder målgruppevurderinger, børnefaglige undersøgelser, børne- og ugeplaner, iværksættelse samt opfølgning af støtteforanstaltninger jf. Barnets Lov.
Handicapteamet håndterer også søskendesager i de tilfælde, hvor det giver bedst mening for barnet og familien.
Du kommer naturligvis til at bruge din socialfaglige baggrund, men også din evne til at møde og rumme den specifikke familie, det enkelte barn og den situation, de står i. Når familierne kommer til os, er de ofte i sorg eller krise, og der er stort behov for empati, situationsfornemmelse og professionalisme i mødet. Vi møder barnet og familierne med en faglig nysgerrighed i forhold til, hvad vi kan tilbyde, og vi søger proaktivt at tænke i løsninger og muligheder.
Dine opgaver vil blandt andet være:
Vi forventer, at:
Det er et krav, at du har kørekort, så du kan køre ud til familier og møder med samarbejdspartnere (der stilles biler til rådighed).
Vi tilbyder:
Yderligere information:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der indhentes offentlig straffeattest og børneattest inden ansættelse.
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, eller har du lyst til at komme forbi til en uforpligtende snak over en kop kaffe, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Anni Vexø på tlf.: 2960 7636.
Ansøgningsfrist 15. december 2025
Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag 17. december 2025
Tiltrædelse snarest muligt eller seneste 1. februar 2026
Vi ser frem til at høre fra dig og byde dig velkommen i Nyborg Kommune.
Nyborg Kommune har indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.