Har du lyst til at arbejde med krisestyring og beredskabsplanlægning i Nyborg Kommune, og vil du være med til at sikre, at Nyborg Kommune kan fungere, både i hverdagen, og når krisen rammer? Til en nyoprettet stilling søger vi en koordinator, der skal være med til at sikre, at Nyborg Kommune kan fastholde og fortsat udvikle sine interne krisestyringsværktøjer.
Sådan bliver din hverdag:
Som beredskabskoordinator i Nyborg Kommune bliver du en central drivkraft i arbejdet med at opbygge og vedligeholde kommunens interne beredskab. Du får en varieret hverdag, hvor du både skal sikre implementering i organisationen og deltage aktivt i håndteringen af risici og hændelser, når de opstår.
Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
Om dig:
Vi søger en kollega, der både kan bidrage med solid faglighed indenfor beredskabsarbejde, og som trives i en rolle, hvor samarbejde og koordinering er i centrum. Du vil ofte være den, der samler trådene, og vi ser derfor gerne, at du både har blik for detaljen og evnen til at tænke strategisk.
For at lykkes i stillingen ser vi gerne, at du:
Det tilbyder vi dig:
Vi har et godt arbejdsmiljø og en imødekommende kultur, hvor vi lægger vægt på, at trivsel og performance går hånd i hånd. Vi har en styregruppe for beredskabsarbejde, som går på tværs af fagområder. Fælles for os er, at vi brænder for vores arbejde, og er klar til at hjælpe dig godt og sikkert i gang med dit nye job.
Om Nyborg Kommune:
Nyborg Kommune har for budget 2026 prioriteret at afsætte midler til en stilling som beredskabskoordinator, samt prioriteret et stort beløb til indkøb i forbindelse med håndtering af en eventuel krise. Det har stor politisk bevågenhed, at vi er klar til at kunne håndtere en større krisesituation, så vi kan skabe tryghed og sikkerhed for borgerne i Nyborg Kommune.
Stillingen vil i første omgang være organiseret i Sundhed og Ældre med reference til Sundheds- og ældrechefen. På sigt vil stillingen skulle placeres i Teknik og Miljø.
Nyborg Kommune er en attraktiv arbejdsplads med omkring 2.500 engagerede medarbejdere, der hver dag bidrager til at skabe værdi for kommunens cirka 32.000 borgere.
Kommunen har formuleret sin kerneopgave klart: at understøtte borgere og virksomheders mulighed for at udfolde deres potentiale i et forpligtende samarbejde.
Nyborg Kommune dækker et område på 277 km² og rummer både by, land og kyst, hvilket gør arbejdet både alsidigt og meningsfuldt. Omkring halvdelen af kommunens borgere bor på landet – i en af de 24 landsbyer eller i de to centerbyer, Ørbæk og Ullerslev – mens den anden halvdel bor i Nyborg by, der byder på en smuk, historisk bykerne, spændende boligmiljøer på havnearealerne og store udviklingsområder tættere på motorvejen.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Indplacering sker afhængig af kvalifikationer og erfaring. Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til gældende overenskomst for ansatte i kommuner. Ansættelsesområdet er i første omgang hos Sundhed og Ældre, senere Teknik og Miljø.
Stillingen er en fuldtidsstilling, og arbejdsstedet vil være med base i det centrale Nyborg, men man må forvente, at skulle køre rundt i kommunen på besøg, hvorfor kørekort B er et krav.
Yderligere oplysninger:
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sundheds- og ældrechef Solveig Christiansen på e-mail: solc@nyborg.dk
Ansøgningsfrist: 20. november 2025.
Ansættelsessamtaler: 25. november 2025 om formiddagen.
Forventet start: 1. januar 2026.
Ansøgningen vedlægges CV og relevante eksamensbeviser.
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.
Nyborg Kommune har indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.