Vil du være med til at forebygge ensomhed og skabe livskvalitet for ældre borgere i Nyborg Kommune? Er du god til at samarbejde, og trives du i en hverdag med afvekslende opgaver? Så læs med her.
Hos os får du et meningsfyldt og livsbekræftende arbejde, hvor du sammen med kollegaer og frivillige skaber rammer for aktiviteter, fællesskab og socialt samvær for kommunens ældre borgere.
Vi søger én aktivmedarbejder med social- eller sundhedsfaglig baggrund og de rette kompetencer ift. at planlægge og gennemføre aktiviteter, der støtter kommunens ældre borgere i at leve et sundt, aktivt og værdigt ældreliv.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer, hvoraf 30 timer er placeret i aktivcentrene og 7 timer i en udekørende plejegruppe. Du vil som udgangspunkt være tilknyttet ét aktivcenter, men kan have indmødested på alle fire matrikler i hhv. Nyborg, Ørbæk og Ullerslev. Du skal selv kunne fragte dig mellem aktivcentrerne ved behov. Arbejdstiden ligger primært i hverdagene mellem kl. 8.30-15.30, men der kan forekomme aften- og weekendarbejde. Vi er sammen om at lægge din vagtplan.
Du skal vælge os, fordi:
Vi forventer, at du:
Om Nyborg Aktivcentre
I Nyborg Kommune har vi fire aktivcentre. To er beliggende i Nyborg by, ét i Ørbæk og ét i Ullerslev. Aktivcentrerne er åbne visiterede aktivitetstilbud for pensionister og førtidspensionister. Aktivcentrene har åbent alle hverdage fra kl. 10-15.
Aktivcentrenes formål er at sikre, at alle borgere har mulighed for at leve et sundt, aktivt og værdigt ældreliv. Det gøres ved hjælp af brugerinddragelse og i samspil med dine dygtige kolleger, samt vores mange ihærdige frivillige. Vi arbejder sundhedsfremmende for at forebygge ensomhed, skabe livskvalitet og for at opspore tidlige tegn på sygdom.
Har ovenstående vækket din interesse, så vil vi se frem til at modtage din ansøgning. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Anders Fournaise, områdeleder for Sundhed, tlf.: 2125 5306.
Yderligere information:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der indhentes offentlig straffeattest inden ansættelse.
Ansøgningsfrist: tirsdag 15. juli 2025
Ansættelsessamtaler forventes afholdt: mandag 21. juli eller tirsdag 22. juli 2025
Tiltrædelse: onsdag 1. september 2025 eller efter aftale
Nyborg Kommune har indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.